Ventherm A/S har netop afleveret Skandinaviens største malekabine til Swedtrac RailServices AB i Sverige.
Anlægget er specielt designet, så det passer ind i en eksisterende bygning med tog-spor på begge sider. Især i relation til placering af aggregater med en samlet kapacitet på 250.000 m3/t var det en udfordring, idet der ligeledes skulle være plads til traverskraner og betonspær m.m., ligesom alle afkast og luftindtag nødvendigvis måtte føres igennem lodrette vinduer.
Anlægget er udstyret med vores Energi-Spare-Pakke, der bl.a. består af varmegenvending, frekvensomformere på alle motorer, forskellige energibesparende funktioner samt LED-belysning.
Anlægget er endvidere udstyret med 3-dimensionelle lifte til operatørerne samt et faldsikringssystem monteret i loftet.
Selv om tidsplanen var meget stram, blev anlægget som altid afleveret til aftalt tid.