Malerkabiner

Ventherm fremstiller sprøjte- og tørrekabiner til industriel overfladebehandling

Vores malekabiner opfylder alle krav til såvel opløsningsmiddel- som vandbaserede lakker samt til primer og topcoat m.m.

Sprøjte- og tørrekabiner skal opfylde en lang række krav i relation til bl.a. brand, ATEX, arbejdsmiljø og maskinsikkerhed. Herudover er Ventherms anlæg kendetegnet ved, at kvalitet og driftssikkerhed er i top, mens energiforbruget er i bund.

For anlæg til industri, se også side 5 – 13 i vores katalog.

Spray booth
Afspil video om Spray booth

Til industrianlæg

Enkelt sprøjte- og tørrekabine

  • Udvalgte væsentlige krav til sprøjte-/tørrekabiner:
  • Skal opføres i ikke brandbare materialer i en selvstændig brandsektion.
  • Udføres i.h.t. EN 16985 / EN 1539 samt
  • Arbejdstilsynets krav.
  • Luftskifte 0,2 – 0,3 m/sek. vertikalt.
  • Indblæsning i hele loftet via filter, der skaber et modtryk og sikrer en ensartet indblæsning i hele kabinen.
  • Udsugning i gulvet – omkring emnet. Paint-stop filter er placeret under gulvristene.
  • Lysmængde udgør min. 750 lux i.h.t. EN 16985.
  • Klassificeres som ATEX zone 2.
  • Særlige krav vedrørende bl.a.:
    – Undertryk under drift.
    – Flugtveje.
    – Automatisk afbrydelse af maleprocessen når ventilation er utilstrækkelig (filtre).

Dobbelt sprøjte- og tørrekabine med mellemhejseport

Samme krav som til en enkelt sprøjtekabine – se ovenstående. Opføres i princippet som 2 eller flere selvstændige kabiner, der blot er adskilt af en mellemhejseport i fuld bredde og højde. Dermed opnås maksimal fleksibilitet og mulighed for at lakere såvel store som små emner på en energimæssigt forsvarlig måde.

Når mellemporten er åben, fungerer kabinen altid som en stor malerkabine. Når mellemporten er lukket, kan de to sprøjte-/tørrekabiner køre uafhængigt af hinanden.

Udsugning i væggen

På udvalgte markeder tillades udsugning i væggen i stedet for udsugning i gulvet. I nogle tilfælde kan udgravning og støbning af gulvkanaler til udsugning i gulvet være meget vanskelig og/eller omkostningskrævende at etablere. Derfor tillader enkelte lande, at der etableres udsugning i væggen, idet man ikke må fravige kravet om vertikal ventilation i malerkabinen.

Udsugning i væggen medfører normalt et lidt ringere arbejdsmiljø for operatøren, idet malestøv m.m. på grund af udsugningens placering bagved operatøren vil blive trukket imod operatøren og dennes åndedrætszone. Udsugning i væggen kræver ofte en del ekstra kanaler til installationen.

Udendørs sprøjtekabine

Hvis kunden ikke har tilstrækkelig plads i eksisterende bygninger til etablering af sprøjte-/tørrekabiner m.m., er Ventherm’s udendørs koncept ofte et meget attraktivt tilbud. Ventherm kan opbygge malerkabinerne som en selvstændig udendørs bygning, hvilket er meget billigere end at opføre en ny bygning, for derefter at placere eksempelvis en sprøjte-/tørrekabine i bygningen.

Ventherm’s udendørs kabiner er designet efter gældende regler for bl.a. sne- og vindlast m.m., og kabinen vil være fuldstændig isoleret og vind- og vandtæt. Kabinen kan leveres i valgfri farve, der evt. passer til kundens øvrige bygninger.

Custom design malekabiner

Ved lakering af meget store emner gælder i en vis udstrækning lempeligere regler for etablering af ventilation og udsugning end i almindelige malerkabiner. Reglerne er beskrevet i EN 16985 eller Arbejdstilsynets bilag 4 til bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter.

Ventherm kender alle reglerne og ved, hvordan man designer en optimal løsning, der ikke går på kompromis med sikkerheden. Samtidig er det vigtigt, at man tænker på reduktion af energiforbruget, idet dette ofte er betydeligt for store installationer.

Malerkabiner med horisontal ventilation

Under visse omstændigheder tillader EN 16985 og andre standarder, at en sprøjtekabine udføres med horisontal ventilation, hvilket vil sige udsugning i én ende af kabinen og indblæsning i den anden ende.

Denne konfiguration er oftest noget billigere end vertikal (down draft) ventilation, idet løsningen oftest kræver en væsentlig lavere luftmængde og ingen udsugning i gulvet. De væsentligste kriterier for at anvende horisontal ventilation er:

  • Operatøren må IKKE gå rundt om det emne, han skal male.
  • Operatøren må kun sprøjtelakere i retning mod filteret.
  • Lufthastigheden skal dimensioneres til 0,5 m/sek. mod normalt 0,2 – 0,3 m/sek. i kabiner med gulvudsugning.

Ventherm's katalog

Søger du yderligere information? Læs venligst Ventherm’s katalog for produktdesigns, relevante referencer og specifikationer til brug og implementering af vores produkter.

Flag Denmark
Flag UK
Flag Sweeden
Flag Germany
Flag Spain
Flag france

Yderligere information

Hvis du ønsker at vide mere om Ventherms industrielle løsninger eller se udvalgte referencer, er du meget velkommen til at kontakte os eller klikke for at se vores cases opdelt efter brancher. Du kan også besøge kontaktsiden for at få et overblik over vores verdensomspændende netværk af lokale distributører.